Håndtering af V1- og V2-kortlagte arealer

V1 kortlægning

Et område kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis regionen har kendskab til nuværende eller tidligere aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på området. Området er således kortlagt på baggrund af en mistanke om mulig forurening.

V2 kortlægning

Et område bliver kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Der er hermed foretaget undersøgelser på stedet for at dokumentere forureningsgraden.

En kortlægning af en ejendom kan ofte være et problem i forbindelse med køb eller salg.

Vi kan hjælpe med håndtering af den kortlagte grund

Er din grund blevet kortlagt, gælder der særlige regler for anvendelse af grunden. Der skal søges om tilladelse ved både kommune og region, hvis man ønsker at igangsætte et byggeri eller anlægsarbejde i form af bolig, institution, legeplads eller lignende. Det samme gælder for alle byggeprojekter på kortlagte arealer, hvor der skal tages hensyntil grundvandsinteresser eller overfladevand.

Hvis du vil have afklaring på, hvorvidt din V1 grund er forurenet eller ej, kan vi hjælpe med at indhente det relevante historiske materiale samt udarbejde de nødvendige ansøgninger og beskrivelser til regionen. Når oplæg og beskrivelse af undersøgelse er godkendt af den pågældende region, kan vi udføre selve undersøgelsen.

Finder vi ingen forurening, vil grunden kunne udtages af kortlægningen. Træffer vi en forurening, vil vi kunne afgrænse denne, og måske få noget af arealet ud af kortlægningen.

Er din grund V2 kortlagt, kan vi hjælpe med at gøre oprensningen overskuelig og lave et prisoverslag på oprensning samt dokumentere overfor myndighederne, at forureningen er fjernet eller afgrænset.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Historisk gennemgang af grunden for så præcist som muligt at kunne beskrive mulige forureningskilder og placering af disse.
  • Vi kan planlægge prøvetagning i samråd med den pågældende region, således at der er nok analyser til at udtage grunden fra kortlægning, såfremt prøverne er rene.
  • Efter endt prøvetagning og analyse, samles det hele i en miljøteknisk rapport, som dokumentation af jordens tilstand til den pågældende region.
  • Træffes der forurening, kan vi hjælpe med at finde forureningens udbredelse, så omkostningerne ved en evt. oprensning kan beregnes.
  • Vores miljørådgivere har stor erfaring med håndtering af V1 og V2 kortlagte grunde.

Kan vi hjælpe?

Du er altid velkommen til at ringe til os, det er altid helt uforpligtende.

47 333 200

Åbningstider:
Man-tor: 8 - 16
Fre:8 - 13

Skal vi ringe?

Bliv ringet op af en medarbejder, som er klar til at give dig råd og vejledning.

Bestil opkald

Brug for et godt tilbud?

Har du en opgave til os, laver vi meget gerne et tilbud. Udfyld vores tilbudsformular nu! Du kan typisk modtage et tilbud allerede efterfølgende hverdag.

Bestil et tilbud

Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere på geoteknik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Franck Geoteknik, hvis du vil have fagligt relevante artikler og ny viden fra den geotekniske verden sendt direkte til din indbakke. Vi udkommer cirka fire gange årligt.