Nyheder

CPT: Fuldt tryk gennem jordlagene

CPT – Cone Penetration Testing – er en hurtig og kosteffektiv geoteknisk undersøgelsesmetode, der afslører undergrundens sammensætning ved hjælp af en elektronisk sonde. Bliv klogere på metoden her.

 

Cone penetration testing (CPT) er en i Danmark forholdsvis ny, men stigende populær, metode til geotekniske undersøgelser. Det grundlæggende princip i metoden er, at en kegleformet sonde trykkes ned gennem jordlagene ved konstant hastighed ved hjælp af hydraulisk tryk. Sensorer i sondens spids og kappe måler modstanden fra den omkringliggende jord, og en trykmåler måler trykket i porerne. Disse data sendes op til overfladen, hvor de gengives i realtid og giver et detaljeret billede af undergrundens sammensætning og egenskaber.

Hollandsk håndkraft

De grundlæggende teknikker bag CPT har været kendt siden middelalderen. Moderne CPT-måling tager udgangspunkt i den sonde, som den hollandske ingeniør P. Barentsen udviklede i 1930’erne. Disse tidlige målinger foregik med håndkraft, og kunne måle i intervaller af 20 cm, men fra 1948 gjorde elektriske sonder det muligt at foretage kontinuerlige målinger.

I dag foregår CPT-måling typisk fra specialudrustede lastvogne, der ofte er udstyret med flere ton tunge betonvægte for at virke som modvægt, når sonden trykkes ned. Desuden er CPT også yderst velegnet til bestemmelse af jordbundsforhold offshore, hvor særlige undervandsrigge eller jack-up rigge anvendes.    

Hurtigt og billigt

CPT-måling har en række fordele i forhold til geotekniske undersøgelser, der foretages ved at tage fysiske boreprøver. Først og fremmest er CPT både hurtigere og billigere, forklarer afdelingsleder Jesper Ravn fra Franck Geoteknik:

– Boreprøver er normalt meget tidskrævende, særligt på dybder over fem meter, fordi jordprøverne tages op en meter af gangen. Det tager typisk til to dage at bore til tyve meter og en uge at foretage en fyrre-meter boring. Derimod kan en CPT-sonde trykkes til fyrre meter på en enkelt dag, siger han.

Desuden kan data fra målingen analyseres og fortolkes direkte, uden at det er nødvendigt at håndtere boreprøver og analyse dem i et laboratorie efterfølgende. Det betyder også færre mulige fejlkilder. CPT kan aldrig stå alene, men det kan bruges som et hurtigt og effektivt supplement til geotekniske boringer og erstatte nogle af de geotekniske boringer, som et billigere alternativ. Det kræver selvfølgelige undersøgelser af en vis størrelse, før det kan betale sig.

Pas på sten og kalk

CPT er dog ikke uden begrænsninger. Da der ikke optages fysiske prøver, afhænger undersøgelsens nøjagtighed af, om det mandskab, der udfører målingen, vurderer de målte data korrekt. Desuden er CPT-sonden mere skrøbelig end et bor, da det kan beskadiges af sten eller hård undergrund som eksempelvis kalkaflejringer.

– Når vi udfører CPT-målinger, aftaler vi altid et sæt faste kriterier for, hvornår vi skal stoppe målingen. Det kan eksempelvis være, hvis vi støder på uventet modstand. Her kan det være nødvendigt at skifte til traditionelt boregrej for at fjerne forhindringen, inden CPT-målingen kan genoptages. Det er heller ikke alle jordtyper, som egner sig til CPT. Metoden er specielt nyttig i gytje, tørv eller ler og andre bløde aflejringer, mens det omvendt er svært at trænge igennem grus, sten eller cementerede lag, siger Jesper Ravn.

 Læs mere om Franck Geotekniks kompetencer inden for CPT 

Fuldt tryk gennem jordlagene

CPT – Cone Penetration Testing – er en hurtig og kosteffektiv geoteknisk undersøgelsesmetode, der afslører undergrundens sammensætning ved hjælp af en elektronisk sonde. Bliv klogere på metoden her.

Cone penetration testing (CPT) er en i Danmark forholdsvis ny, men stigende populær, metode til geotekniske undersøgelser. Det grundlæggende princip i metoden er, at en kegleformet sonde trykkes ned gennem jordlagene ved konstant hastighed ved hjælp af hydraulisk tryk. Sensorer i sondens spids og kappe måler modstanden fra den omkringliggende jord, og en trykmåler måler trykket i porerne. Disse data sendes op til overfladen, hvor de gengives i realtid og giver et detaljeret billede af undergrundens sammensætning og egenskaber.

Hollandsk håndkraft

De grundlæggende teknikker bag CPT har været kendt siden middelalderen. Moderne CPT-måling tager udgangspunkt i den sonde, som den hollandske ingeniør P. Barentsen udviklede i 1930’erne. Disse tidlige målinger foregik med håndkraft, og kunne måle i intervaller af 20 cm, men fra 1948 gjorde elektriske sonder det muligt at foretage kontinuerlige målinger.

I dag foregår CPT-måling typisk fra specialudrustede lastvogne, der ofte er udstyret med flere ton tunge betonvægte for at virke som modvægt, når sonden trykkes ned. Desuden er CPT også yderst velegnet til bestemmelse af jordbundsforhold offshore, hvor særlige undervandsrigge eller jack-up rigge anvendes.    

Hurtigt og billigt

CPT-måling har en række fordele i forhold til geotekniske undersøgelser, der foretages ved at tage fysiske boreprøver. Først og fremmest er CPT både hurtigere og billigere, forklarer afdelingsleder Jesper Ravn fra Franck Geoteknik:

 

– Boreprøver er normalt meget tidskrævende, særligt på dybder over fem meter, fordi jordprøverne tages op en meter af gangen. Det tager typisk til to dage at bore til tyve meter og en uge at foretage en fyrre-meter boring. Derimod kan en CPT-sonde trykkes til fyrre meter på en enkelt dag, siger han.

Desuden kan data fra målingen analyseres og fortolkes direkte, uden at det er nødvendigt at håndtere boreprøver og analyse dem i et laboratorie efterfølgende. Det betyder også færre mulige fejlkilder. CPT kan aldrig stå alene, men det kan bruges som et hurtigt og effektivt supplement til geotekniske boringer og erstatte nogle af de geotekniske boringer, som et billigere alternativ. Det kræver selvfølgelige undersøgelser af en vis størrelse, før det kan betale sig.

Pas på sten og kalk

CPT er dog ikke uden begrænsninger. Da der ikke optages fysiske prøver, afhænger undersøgelsens nøjagtighed af, om det mandskab, der udfører målingen, vurderer de målte data korrekt. Desuden er CPT-sonden mere skrøbelig end et bor, da det kan beskadiges af sten eller hård undergrund som eksempelvis kalkaflejringer.

– Når vi udfører CPT-målinger, aftaler vi altid et sæt faste kriterier for, hvornår vi skal stoppe målingen. Det kan eksempelvis være, hvis vi støder på uventet modstand. Her kan det være nødvendigt at skifte til traditionelt boregrej for at fjerne forhindringen, inden CPT-målingen kan genoptages. Det er heller ikke alle jordtyper, som egner sig til CPT. Metoden er specielt nyttig i gytje, tørv eller ler og andre bløde aflejringer, mens det omvendt er svært at trænge igennem grus, sten eller cementerede lag, siger Jesper Ravn.

Læs mere om Franck Geotekniks kompetencer inden for CPT 



Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere på geoteknik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Franck Geoteknik, hvis du vil have fagligt relevante artikler og ny viden fra den geotekniske verden sendt direkte til din indbakke. Vi udkommer cirka fire gange årligt.