Nyheder

Infiltrationsboringer klarer regnen, når pladsen er trang

Nedsivning af regnvand gennem dybe, vertikale boringer er et af de nyeste værktøjer til håndtering af regnvand. Infiltrationsboringer er en god løsning, når pladsforholdene ikke tillader ledninger eller grønne anlæg, men de kræver, at undergrunden har de rette egenskaber.   

Er der ikke plads i bredden, så må man gå i dybden. Det gælder også for lokal anvendelse af regnvand, hvor dybe infiltrationsboringer kan være svaret, når lokale forhold ikke tillader tilslutning til ledningsnettet eller etablering af grønne områder til at opsuge det overskydende regnvand. En infiltrationsboring består af et smalt rør, der etableres lodret dybt ned i jorden. Dermed kan det etableres på et meget lille areal. 

Fra Holland til Bredballe

Metoden er meget anvendt til at håndtere i skybrudshændelser i Holland, men er også brugt flere steder i Danmark. Blandt andet i Bredballe ved Vejle, hvor Niras A/S i samarbejde med Franck Geoteknik tog metoden i brug for at løse udfordringer med områdets voldsomme topografi for Vejle Spildevand.

 – Terrænet ved Bredballe er ekstremt bakket, så det er ikke muligt at føre vandet ud i fjorden ved hjælp af normale gravitationsledninger. Vi havde særligt udfordringer med en bakketop, hvor den øverste del af undergrunden bestod af et tykt lerlag, og hvor der kunne være risiko for jordskred og sætningsskader, hvis vi gravede for meget. Heldigvis er en af fordelene ved infiltrationsboringer, at man kan justere dybden, så vi borede ned til vi fandt en sandlomme 15 meter under overfladen, fortæller projektingeniør Steffen Reestorff Frandsen fra Niras, der var tilsynsførende på boringerne.    

Geoteknik er essentielt ved nedsivning

Infiltrationsboringer udnytter det høje tryk fra tyngdekraften til at presse vandet ned i undergrunden og ud i de omkringliggende jordlag. Jo mere det regner, desto større tryk opstår der i røret. Derfor er det også vigtigt, at jorden omkring bunden af brønden består af sand eller grus, så vandet kan sive væk. Tætte jordlag, som eksempelvis ler, kan give en risiko for tilstopning. Derfor er det vigtigt at foretage geotekniske forundersøgelser, understreger Steffen Reestorff Frandsen:

– Geoteknik er helt essentielt, når det handler om nedsivning. Det er afgørende at få overblik over jordens sugeevne og tekstur. Hvis jeg skal lægge en rørledning, kan jeg sætte mig med en formel og regne ud, præcis hvordan vandgennemstrømningen bliver. Men ved nedsivning er det nødvendigt at komme ud og undersøge forholdene fysisk, og man skal være parat til at finde andre løsninger, hvis undersøgelserne viser noget andet end forventet.

Pas på drikkevandet

Et forhold, der kræver særlig opmærksomhed ved anlæggelse af infiltrationsboringer, er, om der er drikkevandsinteresser i området. Fordi vandet strømmer direkte ned i undergrunden, er kvaliteten af regnvandet en faktor. Der må ikke kunne opstå forurening af grundvandet.

– Infiltrationsbrønde er en teknologi i udvikling, og vi har selv været nødt til at udvikle løsninger hen ad vejen. Blandt andet har vi trukket på den faglighed og viden, vores ingeniører har fra vandforsyningsområdet. Det er de samme principper; vandet strømmer blot ned i stedet for at blive pumpet op. For eksempel har vi nogle steder etableret bygværker med sandfang, dykket udløb og filtrering over boringen, for at sikre en to-trins rensning af vandet, inden det bliver nedsivet, siger Steffen Reestorff Frandsen.

Læs mere om nedsivning af regnvand



Aktuelt

5 ting, du skal vide om Miljøbeskyttelseslovens §19

20 december 2017

Står du som bygherre med et projekt, hvor du skal genanvende eller midlertidigt opbevare overskudsjord fra en forureningskortlagt grund? Så kan du her læse, hvorfor du har behov for en § 19-ansøgning.

Jordhåndteringsplanen er garanti for god projektstyring

20 december 2017

En grundig og tidligt udarbejdet plan for håndtering af jorden kan spare både arbejdstimer og unødige overraskelser i større bygge- og anlægsprojekter. Bliv klogere på, hvorfor jordhåndteringsplanen er et vigtigt redskab – selv når den ikke er påkrævet.

Bygningsscreening: Genanvendelse med god samvittighed

20 december 2017

Grundige undersøgelser er en nødvendighed forud for nedrivning af ældre bygninger. TVP Entreprise bruger Franck Miljø- og Geotekniks hjælp i arbejdet med at frasortere forurenede materialer fra de genanvendelige.

Analysefrie områder: Her er jorden (ikke) giftig

20 december 2017

Særligt i Jylland bruges en undtagelse fra den generelle områdeklassificering af jorden i byzoner som lettere forurenet. Men selvom de analysefrie områder er fritaget for prøvetagningspligt, kan der alligevel være gode argumenter for at tage jordprøver.

Hurtig proces: Fra forurenet fabrik til sikkert spillested

06 juli 2017

Med Gladsaxe Kommune som både bygherre og miljømyndighed undersøger Franck Miljø- og Geoteknik forureningen på en gammel fabriksgrund. God dialog med myndighederne har givet en effektiv proces.

Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere på geoteknik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Franck Geoteknik, hvis du vil have fagligt relevante artikler og ny viden fra den geotekniske verden sendt direkte til din indbakke. Vi udkommer cirka fire gange årligt.