Nyheder

120 meter tårn funderet i skiferfyldt jordbund

Komplekse forhold både i og på jorden satte for alvor fagligheden på prøve, da Rambøll fik hjælp af Franck Miljø- og Geoteknik i projekteringen af tonstungt tv-tårn i Helsingborg. 

Midt i den svenske by Helsingborg bliver der i disse måneder opført på et tårn, som fra årsskiftet skal sikre klart signal til de skånske tv-seere. Men funderingen af det 120 meter høje tv-tårn har langt fra været den rutineopgave, det ellers normalt ville være for Rambøll, som leder projektet. Forklaringen skal findes i meget snævre pladsforhold og en særpræget undergrund, som Franck Miljø- og Geoteknik fik til opgave at afdække.

Komplekse omgivelser

Med et fodboldstadion, en ishockeyhal og en legeplads som meget tætte naboer havde Rambøll kun et område på omkring 11x11 meter til rådighed, da de skulle fundere det høje, selvbærende tårn. De omstændigheder satte Casper Fossing, Senior Project Manager hos Rambøll, på prøve:

- Normalt er det ikke et stort problem at fundere et tårn af den her størrelse. Det har vi gjort adskillige gange i både Sverige og Norge, hvor man som oftest bare bruger tilstrækkeligt store plader uden at undersøge jordbunden nærmere. Men fordi tårnet i Helsingborg skal opføres på et meget snævert område med få meter til de nærmeste naboer, måtte vi tænke kreativt i forhold til fundamentet. Og derfor var det også nødvendigt med en grundigere undersøgelse af jordbundsforholdene, siger Casper Fossing.

Til at hjælpe sig med dén opgave valgte han at kontakte Franck Miljø- og Geoteknik, som i november 2016 satte boret i den svenske undergrund. Her var formålet blandt andet at afdække, om fjeldankre kunne være en mulig løsning.

Skiferfyldte boreprøver

Franck Miljø- og Geoteknik foretog to kerneboringer til henholdsvis 12 og 28 meter under terræn på området i det centrale Helsingborg. Men da geolog Jane Christensen skulle analysere udbyttet af de to boringer, blev hun mødt af et usædvanligt syn:

- Det interessante ved boreprøverne er, at sammensætningen af jorden er meget anderledes sammenlignet med, hvad vi støder på i Danmark. Jorden i det pågældende område er lagdelt og består af små zoner med blandt andet ler, lersten og skifer, som vi ellers normalt kun vil finde på Bornholm. Den varierende sammensætning gøre det utrolig svært at vurdere jordens bæreevne i området, forklarer hun.

Netop vurderingen af jordens bæreevne gav anledning til udfordringer for projektet. Hverken Rambøll eller Franck Miljø- og Geoteknik har store erfaringer med at bestemme styrkeparametre i skifer. Og derfor måtte den geologiske rapport suppleres med yderligere undersøgelser.

- Fordi lerskifer kun har en styrke på omkring 10-20 procent af almindeligt grundfjeld, måtte vi være grundige i udarbejdelsen af et tilstrækkeligt dimensioneringsgrundlag. Det tog langt tid, men efter god dialog med Franck Miljø- og Geoteknik og laboratorieforsøg hos GEO nåede vi i mål med det, siger Casper Fossing.

Kerneboring

Indblik i jordanalysen: I denne kerneboringfra området i Helsingborg ses et kullag på ca. 25 cm (mellem 65-90 på målestokken). Omkring kullaget ses vekslende lag af sandsten, lersten, lerstiber og skifer. Der er tale om ferskvandsaflejringer fra Juratiden

Meget, meget usædvanlig sag

Resultaterne fra undersøgelserne af jorden viste, at den oprindelige løsning med fjeldankre ville kræve cirka 32 ankre i 25 meters dybde. Derfor endte Rambølls løsning med at være et fundament på 10x10 meter, som er spunset ned til cirka 13 meters dybde.

På trods af det lange forløb og de store udfordringer undervejs, er Casper Fossing tilfreds med både processen og resultatet af den:

- Det har været en meget, meget usædvanlig sag på grund af de udfordrende omstændigheder. Men det har også været spændendende at beskæftige sig med, og vi er yderst tilfredse med arbejdet fra Franck Miljø- og Geoteknik, som var meget proaktive for at finde dimensioneringsløsninger i den usædvanlige jordbund, siger han.

Læs mere om kerneboringer her.

Fakta om geologien

På trods af en afstand på blot 4 km mellem Helsingborg og Helsingør er der store forskelle på undergrunden i Sverige og i Danmark. Udover Øresund er landene adskilt af en tektonisk brudzone – den såkaldte Sorgenfrei-Tornquist-Zone – som medfører væsentlige forskelle i undergrundens sammensætning. Hvor det danske grundfjeld ligger lavt og primært er dækket af kalk, ligger det svenske grundfjeld markant højere, hvormed man blandt andet kan støde på skifer.  



Aktuelt

5 ting, du skal vide om Miljøbeskyttelseslovens §19

20 december 2017

Står du som bygherre med et projekt, hvor du skal genanvende eller midlertidigt opbevare overskudsjord fra en forureningskortlagt grund? Så kan du her læse, hvorfor du har behov for en § 19-ansøgning.

Jordhåndteringsplanen er garanti for god projektstyring

20 december 2017

En grundig og tidligt udarbejdet plan for håndtering af jorden kan spare både arbejdstimer og unødige overraskelser i større bygge- og anlægsprojekter. Bliv klogere på, hvorfor jordhåndteringsplanen er et vigtigt redskab – selv når den ikke er påkrævet.

Bygningsscreening: Genanvendelse med god samvittighed

20 december 2017

Grundige undersøgelser er en nødvendighed forud for nedrivning af ældre bygninger. TVP Entreprise bruger Franck Miljø- og Geotekniks hjælp i arbejdet med at frasortere forurenede materialer fra de genanvendelige.

Analysefrie områder: Her er jorden (ikke) giftig

20 december 2017

Særligt i Jylland bruges en undtagelse fra den generelle områdeklassificering af jorden i byzoner som lettere forurenet. Men selvom de analysefrie områder er fritaget for prøvetagningspligt, kan der alligevel være gode argumenter for at tage jordprøver.

Hurtig proces: Fra forurenet fabrik til sikkert spillested

06 juli 2017

Med Gladsaxe Kommune som både bygherre og miljømyndighed undersøger Franck Miljø- og Geoteknik forureningen på en gammel fabriksgrund. God dialog med myndighederne har givet en effektiv proces.

Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere på geoteknik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Franck Geoteknik, hvis du vil have fagligt relevante artikler og ny viden fra den geotekniske verden sendt direkte til din indbakke. Vi udkommer cirka fire gange årligt.