Nyheder

5 ting, du skal vide om Miljøbeskyttelseslovens §19

Står du som bygherre med et projekt, hvor du skal genanvende eller midlertidigt opbevare overskudsjord fra en forureningskortlagt grund? Så kan du her læse, hvorfor du har behov for en § 19-ansøgning.

For bygherrer og entreprenører, der håndterer forurenet jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, er det nødvendigt at have kendskab til lovgivningen på området. Derfor her vi her på siden tidligere forklaret aspekterne af jordforureningslovens paragraf 8, og denne gang er turen kommet til paragraf 19 i Miljøbeskyttelsesloven.

Med hjælp fra Flemming Nilsen, der er Miljøafdelingsleder i Franck Miljø- og Geotekniks sjællandsafdeling, følger vi dig igennem de vigtigste aspekter af paragraffen.

1. Hvordan lyder lovteksten?
Miljøbeskyttelsesloven har som overordnet formål at begrænse forurening af det danske miljø. Og fra et jordhåndteringsperspektiv er ordlyden af paragraf 19 særlig interessant:

 ”Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes i undergrunden.”

- Miljøbeskyttelsesloven § 19

Med andre ord må en bygherre ikke uden videre nedgrave eksempelvis jord, der er kortlagt som forurenet, uden på forhånd at have en tilladelse til det. Om den såkaldte § 19-ansøgning siger Flemming Nielsen:

- Som bygherre er det muligt at ansøge om tilladelse til at genanvende forurenet jord. Ansøgningen skal sendes til kommunen, der på baggrund af en projektbeskrivelse og fyldig dokumentation vurderer, om de vil give en dispensation til projektet – samt hvilke vilkår de må foregå på, forklarer han.

2. Hvornår er en § 19-ansøgning nødvendig?

Det kan som udgangspunkt være relevant at søge om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 i projekter, der finder sted på områder, som er eller kan være forurenet. Og derudover er der specielt to scenarier, hvor tilladelsen vil være nødvendig.

- I bygge- og anlægsprojekter er det ofte en fordel, hvis man som bygherre har mulighed for midlertidigt at lægge overskudsjord eller andre materialer i depot oven på jorden. Og i andre projekter kan der være behov for at deponere jorden permanent i eksempelvis en støjvold. I begge tilfælde er det nødvendigt for bygherren at indhente en § 19-tilladelse fra kommunen – hvis altså jorden er forurenet, forklarer Flemming Nielsen.

Ud over jord gælder de samme regler for andre materialer som eksempelvis stabilgrus og betonblokke.

3. Hvilke fordele er der ved en §19-tilladelse?

Den åbenlyse fordel ved tilladelsen er, at man som bygherre kan spare de omkostninger, der er forbundet ved at komme af med den forurenede jord. Flemming Nielsen uddyber:

- Det smarte er, at man med en § 19-tilladelse i hånden kan tænke den forurenede jord ind i sit projekt frem for at bruge ressourcer på at skille sig af med den. Ved eksempelvis at indbygge jorden i en støjvold slipper man for at transportere jorden langt væk og betale deponeringsafgift. Og så kan man desuden afhjælpe et støjproblem i projektet, siger han og tilføjer:

- Fra et miljømæssigt synspunkt er det heller ikke altid hensigtsmæssigt at transportere jorden langt væk fra opgravningsstedet. Hvis forureningen er af en karakter, der har en meget lille risiko for spredning, og den kan afgrænses på en fornuftig måde i forbindelse med et anlægsprojekt, kan man spare både miljøet og pengepungen omkostningerne ved transporten.

4. Hvilke krav skal bygherren forholde sig til?

Skal man som bygherre have tilladelse til at genindbygge overskudsjord, forudsætter det blandt andet, at jorden ikke indeholder såkaldt flygtige stoffer. Desuden er det altid at krav at forurenet jord i forbindelse med sårbar arealanvendelse – eksempelvis boligbyggeri – bliver dækket af 50 cm ren jord.

Kommunen kan desuden stille visse krav til, at bygherren dokumenterer, at jorden er håndteret på den korrekte måde.

- Normalt vil kommunen kræve, at den forurenede jord adskilles af et signalnet, der tydeligt viser opdelingen af jordlagene. Og meget ofte vil kommunen desuden forlange en rapport, der med blandt andet fotos og analyser dokumenterer, at genanvendelsen af jorden er foregået efter aftalen.

5. Hvordan kan Franck Miljø- og Geoteknik hjælpe dig med en § 19-tilladelse?

Som bygherre kan det først og fremmest være en udfordring at vurdere, hvorvidt § 19-tilladelse overhovedet er realistisk at indhente. Og desuden kan myndighedsdialogen være en tidskrævende affære. Hos Franck Miljø- og Geoteknik har vi erfaring med alle aspekter af processen:

- Vi indsamler først og fremmest de relevante oplysninger og vurderer, om det er realistisk at få tilladelse fra kommunen. Og dernæst tager vi os af både ansøgning og efterfølgende afrapportering til kommunen, siger Flemming Nielsen, miljøafdelingsleder for Franck Miljø- og Geotekniks sjællandsafdeling.

Har du konkrete spørgsmål til § 19-tilladelsen er du meget velkommen til at kontakte Flemming Nielsen.



Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere på geoteknik

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Franck Geoteknik, hvis du vil have fagligt relevante artikler og ny viden fra den geotekniske verden sendt direkte til din indbakke. Vi udkommer cirka fire gange årligt.