Geotekniker - i moderne virksomhed med udviklingsmuligheder
Franck Miljø & Geoteknik leder efter en geotekniker med hold ånd og et ønske om udvikling.
Vi stræber altid efter at yde vores kunder den bedst tænkelige service og kvalificerede rådgivning.
Franck Miljø & Geoteknik er på en spændende rejse gennem en øget digitalisering og reviderede processer som tager afsæt i virksomhedens kvalitetssystem.
Udvikling af det faglige tilbud til kunderne - med afsæt i en sund forretning
Som Geotekniker bliver du en del af et team af engagerede og kompetente kolleger. Efter et introduktionsforløb er det tanken, at du arbejder dig ind i virksomhedens systemer og arbejdsgange, ved at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger om de opgaver, der i dag optager det meste af afdelingens hverdag –kundekontakt, planlægning og faglig vurdering af opgaver, tilsyn og vejledning på byggeplads, rapportskrivning m.v.
Hertil kommer, muligheden for at få en fremtrædende rolle i at udvikle afdelingens kompetencer indenfor området beregning, dimensionering og projektering.
Din rolle vil i den forbindelse både favne egne opgaver og kunder, samt en forventning om, at du vil dele din
viden og gennem sparring med kolleger på både Sjælland og i Jylland, være med til at udvikle det faglige
niveau i virksomheden.
En geotekniker, der elsker afvekslende arbejde
Du har en passion for geoteknik. Det være sig både den faglige rådgivning, udarbejdelse af rapporter og ikke mindst arbejdet på byggepladser.
Du har et bredt fagligt fundament, og det er ikke afgørende, hvor du har din faglige spidskompetence.
Spændende områder kan f.eks. være:
- Grundvandssænkning, herunder spunsberegning og anlægsdimensionering
- Fundaments -og pæleberegning
- Vejdimensionering
Du har en udpræget team orienteret tilgang og du har erfaring for hvad der skal til, for at skabe et godt
samarbejde, baseret på gensidig respekt. Kolleger og samarbejdspartnere anerkender dig for din tydelige og
løsningsorienterede måde at kommunikere på.
Du har og udstråler faglig sikkerhed, der kombineret med din erfaring og passion for geoteknik, giver dig
fundamentet til at træffe beslutninger, og samtidig lysten til at dele din viden og lære fra dig. Kulturen i
Franck Miljø- og Geoteknik er direkte og ukompliceret, og det er vigtigt at du som person er jordnær, uformel
og velafbalanceret. Samtidig har du den resultatorientering og sikkerhed, der gør at du naturligt tager del i
arbejdet med at opsøge muligheder, for hermed at sikre morgendagens opgaver.
Indflydelse og mulighed for at præge den faglige udvikling
Du bliver en del af et erfarent og engageret team med kolleger inden for både det geotekniske og det
miljøtekniske område. Kontoret i Smørum fokuserer på opgaver på Sjælland, men du får også kolleger på kontoret i Horsens, hvilket skaber yderligere fundament for gensidig faglig udvikling. Franck Miljø- og Geoteknik er en økonomisk sund og veletableret virksomhed, hvor man konstant søger udvikling. Vi sætter kundeservice og kvalitet i højsædet. Med virksomhedens ambition om at sætte yderligere fokus på nye områder, har du en udtalt mulighed for personlig og faglig udvikling og indflydelse.
Send din ansøgning snarest muligt!
Hvis du synes at ovenstående lyder som dit næste job send da din ansøgning og CV til job@geoteknik.dk hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du også meget velkommen til at ringe til Lars Friis Olsen, Teamleder for geoteknik på 40 23 94 88 eller Flemming P. Nielsen, Afd. direktør på 47 33 74 87.
Vi holder løbende samtaler.
Du kan også hente stillingsbeskrivelse som en PDF ved at klikke på dette link: